Nyhedsbrev – Marts 2016
Kære alle
Nu banker foråret for alvor på døren, og tiden til at bestille mangan samt øvrige mikronæringsstoffer nærmer sig. Vi har allerede nu en meget stor ordrebeholdning og ved, at det bliver et hektisk og spændende forår.
Undgå leveringstid
Vi leverer normalt i løbet af 1-3 dage, men da der skal rigtig meget igennem vores produktion, og mange lastbiler ud at køre, vil det være en stor hjælp, hvis vi – i god tid – kan få ordren lagt ind i vores system. Der kan bestilles direkte på vores webshop eller ved at ringe til Lars på 2880 9086 eller Jens på 2712 6986.
Mangan er vigtig, og der er stor forskel på manganprodukter
Husk at mangan ikke bare er mangan. Der er overbevisende faglig dokumentation for, at tilførsel af mangan skal ske som bladgødskning med en mangansulfatbaseret opløsning tilsat spredeklæbemiddel.
Det er netop hvad BioNutria – som de eneste i Danmark – tilbyder sine kunder. Du får tilmed et produkt, der er nemt at håndtere og har en unik blandbarhed med andre kemikalier.
Vi har en meget stærk dokumentation. Et godt bevis for forskellene mellem manganmidler blev præsenteret på dette års Plantekongres, hvor 20 års forsøg med mangan til majs blev gennemgået.
Kun BioMangan 180 NS har givet merudbytte i de fremlagte forsøg. Oven i købet hver eneste gang den var med – uanset variation i klima og lokalitet over årene.
Dokumenteret effekt
Vores forskellige BioCrop Opti blandinger er blevet en meget anvendt produktserie i kornafgrøderne, majsen, rapsen, en lang række specialafgrøder, ja vel næsten alle tænkelige afgrøder – og det med rette!
I forsøg udført af Jysk Landbrugsrådgivning har vi i år opnået merudbytter på 800 kg/ha i vårbyg og i Landsforsøg 500 kg/ha i hvede.
Prisen for BioCrop produkterne er ca. 125 kr./ ha, så der er altså tale om betydelige økonomiske nettomerudbytter i størrelsesordenen ca. 800 kr. i byg og ca. 500 kr. i hvede. Og husk – der er ingen ekstra omkostning til kørsel. Ring til os og hør nærmere eller søg inspiration på vores hjemmeside www.bionutria.dk
I den kommende tid, kan I møde os på flere messer og møder rundt om i landet. Vi deltager bl.a. på kartoffeldag i Vingstedcentret d 3/3 og på AgroNord i Års d 8/3.
Har du et arrangement, hvor du gerne ser os komme som indlægsholder, udstiller eller andet, hører vi gerne fra dig. Vi deltager gerne i alle de demoer, erfagrupper, temadage og møder, vi kan overkomme.
Til slut vil vi nævne, at vi, i kraft af vort sponsorat i Randers FC, råder over et antal fribilletter til Randers FCs hjemmekampe. Dem har vi til dato fordelt mellem vore kunder efter bedste evne, men skulle der sidde nogen, der ønsker en billet eller to, så skriv til Jens på jba@bionutria.dk.
Med venlig hilsen
BioNutria Danmark
Rådgivning og Salg |
Salgs- og produktkonsulent Lars Olsen Mobil: +45 2880 9086 e-mail: lo@bionutria.dk |