Nyhedsbrev nr. 1 2014

 

Det er efterhånden længe siden, at jeg sidst har udsendt et nyhedsbrev til de danske golfbaner. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men simpelthen fordi jeg har haft for travlt. Det er ikke nogen undskyldning, men en forklaring.

I dette nyhedsbrev vil jeg meget passende introducere vores nyeste produkt BioFlow 10 Sec. Vi har længe haft lyst til at finde et bedre og mere moderne afspændingsmiddel end BioFlow. Og det er lykkedes. Vi vidste, at det nye produkt – som kemisk er et helt andet produkt end den gamle BioFlow, ville give opsigtsvækkende resultater. Men vi var uforberedt på den helt fabelagtigt synlige effekt som produktet giver, når det udsprøjtes på dugdækkede græsser - uanset om det er green, tee eller fairway. Når I selv tester produktet forstår I hvorfor det har fået navnet BioFlow10 Sec

Se nedenstående – meget sigende- billede som er taget på Viborg Golfklub.

Der er ingen tvivl om, at BioFlow10 Sec er et fabelagtigt effektivt afspændingsmiddel med en meget stor effekt på tørkepletter. Men det kan også kombineres med andre af vore produkter og dermed optimere effekten af disse.

Optimeret effekt af BioFosfit – sådan gør du

BioFosfit skal, for at have en svampehæmmende effekt, ned i jorden hvor svampen findes. Og den bedste måde at få det derned, er ved at udbringe det i blanding med 5 -10 l BioFlow10 Sec. Når blandingen er udbragt bør du foretage en dugvanding.

Behandlingerne skal foretages fra midten af juli til midten af august. Det vil sige gerne 3 til 4 gange 10 l. Anvender du den strategi vil du få en særdeles god effekt på Pythium. Strategien er dokumenteret af Botaniska Analycen.

Optimeret effekt af BioCalcium – sådan gør du

BioCalcium skal ind i bladene og for at forbedre plantens evne til at bladoptage næringsstofferne er det en meget stor fordel at tilsætte 2,5 l BioFlow10 Sec til f.eks. 250 l. vand. Vil du med samme gødskning fjerne duggen skal du hæve doseringen til 5 l. BioFlow10 Sec./ha.

Tusind tak
Jeg vil her gerne sige tusind tak til Anders Nielsen fra Jammerbugtens Golfklub for – som den første, på eget initiativ – at teste og efterfølgende gøre os opmærksomme på produktets enestående egenskaber.  Dernæst vil jeg gerne takke Per Knudsen og Niels Christian Christensen fra Viborg Golfklub, Thomas Norup Madsen fra Mariager Fjord Golfklub og John Mikkelsen fra Tange Sø golfklub som alle har stillet tid og maskiner til rådighed i forbindelse med efterfølgende afprøvninger.
Og så har jeg ikke nævnt Chefgreenkeeper Per Sørensen fra Sydsjællands Golfklub som, på eget initiativ, har udført temmelig opsigtsvækkende og særdeles positive forsøg med vores BioGolf Vinter. Tak for det Per. Det er sådanne forsøg som branchen har brug for.
Jeg vender i et senere nyhedsbrev tilbage til Per´s forsøg.

Mikronæringsstoffer – så kom sandheden frem.
Som flere af jer ved har vi (undertegnede) arbejdet meget intenst med salg af mikronæringsstoffer og sporstoffer til landbruget. Og med meget stor succes. Produkterne vi sælger kender i som BioStar Classic, i forskellige varianter. Samt rene manganprodukter.

I den forbindelse blev jeg inviteret til at holde et foredrag for en række konsulenter og specialproducenter som, i deres produktion, anvender store mængder mikronæringsstoffer og sporstoffer. På samme møde var der et indlæg af en forsker fra Århus Universitet samt professor Søren Husted fra Københavns Universitet (Landbohøjskolen). Begge har udført en meget omfattende forskning og deres konklusioner var enslydende. Mikronæringsstoffer og sporstoffer skal tilføres som sulfatbaserede salte og der skal tilsættes adjuvants for at sikre samt optimere optagelsen i planterne. Det giver i forsøg den bedste og mest sikre optagelse af næringsstofferne. Endvidere skal produkterne tilføres flere gange i sæsonen, da planterne kun kan optage de nævnte næringsstoffer via de yngste blade.

Altså en strategi som, fuldstændigt følger den gødningssammensætning og gødskningsstrategi, vi har anvendt på golfbaner de seneste 12 år.

Vi er naturligvis meget stolte over at kunne skrive følgende: BioNutria Danmark er den eneste gødningsproducent hvor de anvendte råvarer samt tilsætningen af adjuvants præcist følger anbefalingen fra Københavns Universitet (Landbohøjskolen). Derudover og som en konsekvens af foranstående, var vi ligeledes i fuldstændig overensstemmelse da talen faldt på gødningernes optimale pH værdi. Og det gjaldt både pH værdien i gødningerne samt effekten på pH værdi i jorden.

Chelaterede næringsstoffer blev også nævnt og – ikke overraskende – blev anvendelsen af chelaterede mikronæringsstoffer og sporstoffer direkte frarådet idet der er en meget stor risiko for at planterne ikke kan optage dem. Ved at anvende chelaterede mikronæringsstoffer og sporstoffer er man reelt kun sikker på, at betale en meget høj pris for produkter som har en meget usikker planteoptagelse. Den foretrukne sælgerhistorie om produkternes optagelse via rødderne holder heller ikke. Mange, rigtigt mange, forsøg udført af Videncentret for Landbrug har aldrig kunnet finde og dokumentere disse egenskaber.
Med ønsket om en fortsat god sæson.

Hent helsides annoncen for Bio Flow10 sec her

 

KONTAKT SALG:

Jens Peder Lilholt
Telefon 40 37 90 86, eller mail jp@bionutria.dk

RÅDGIVNING:

Ove Andersen
Telefon +45 20 43 90 87 eller mail bio@bionutria.dk

Se mere på www.bionutria.dk/files/files

Med venlig hilsen
Ove Andersen / BioNutria Danmark




Klik her, hvis du ikke ønsker at modtage denne nyhedsmail fremover!