LANDBRUG » Additiver

Additiver

Optimer effekten af plantebeskyttelsesmidler med additiver.

 

Der går længe imellem, at der kommer nye aktivstoffer på markedet, og vi ser en faldende effekt, af dem vi allerede har. Mange pesticiders virkning kan dog forbedres ved tilsætning af additiver.

 

I BioNutria har vi to typer additiver. Et spredeklæbemiddel som nedsætter overfladespændingen og sikrer vedhæftningen af sprøjtevæsken på planterne og 2 pH-regulerende additiver: Ammoniumsulfat og pH Control. 

De pH-regulerende additiver nedsætter pesticidets nedbrydning i sprøjtevæsken og forhindrer binding med kalken i vandet.

BioNutria´s BioCrop serie samt BioMangan 170 NSP indeholder forsurende stoffer, men har man meget hårdt vand, anbefaler vi yderligere tilsætning af Ammoniumsulfat eller Ph Control.
 

Hvornår bør der anvendes spredeklæbemiddel?

Der bør anvendes spredeklæbemiddel ved sprøjtning med vækstregulering og ved de fleste ukrudtsmidler med bladeffekt.

Ukrudtsmidler, der er OD-formuleret, bør dog tilsætte olie, hvis de sprøjtes ud alene, og med spredeklæbemiddel hvis det er sammen med andre midler, hvor spredeklæbemiddel anbefales.

Alle BioNutria´s produkter indeholder spredeklæbemiddel med undtagelse af BioMangan 170 SECO og pH Control.

 

Der skal ikke blandes olie i sprøjtevæsken, hvor der indgår manganprodukter eller mikronæringsstofblandinger.
 

Hvornår bør der anvendes pH regulerende additiver?

Først og fremmest bør der anvendes pH-regulerende additiver ved sprøjtninger med glyphosat, pyrethroider, hormonmidler, MedaxTop og ved mange af roemidlerne. F.eks. halveres Phenmedipham på 7 minutter ved pH 9 mod 47 dage ved pH 5. Endvidere er det en ganske god ide at tilsætte et pH-regulerende additiver ved udsprøjtning af BioBor 150. Det er dog meget vigtigt, at det Ph-regulerende middel kommes i sprøjten før selve sprøjtemidlet.

Webbureau CoreSolutions